Top banner

Find en ledig lejebolig i Aarhus på Findroomie

Få et stort overblik over vores ledige lejeboliger i Aarhus her

Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

  • {{location.code}} {{location.name}}
  • {{location.code}} {{location.name}}

Sorter søgning

Boligtype

  • {{type.name}}

Pris

Værelser

Areal

Andet

  • Husdyr tilladt
  • Ubegrænset lejeperiode

Vi fandt {{propertiesCount}} ledige lejeboliger på denne søgning.

Alle lejeboliger i Aarhus

Aarhus, også kendt som Smilets by, er qua sin status som den 2. største by i Danmark et populært sted at bosætte sig, da byen indeholder muligheder for alle behov. Dette i form af diverse uddannelsesmuligheder, gode arbejdsmuligheder og generelt et bredt udvalg af gode, attraktive boliger. Særligt studerende har gjort sin indmarch i Aarhus, eftersom cirka 50.000 studerende er fordelt på 150 uddannelser i Aarhus. Dette har sin selvfølge på livet i Aarhus, som gør byen endnu mere levende og interessant for mange. Derudover kan byen også tilbyde boligområder, samt kulturelle oplevelser, som kan tiltale familier og ældre borgere. Alt dette resulterer i samlet, at der er stor efterspørgsel efter lejeboliger i Aarhus. Derfor har Findroomie samlet et bredt udvalg af lejeboliger, som gør søgningen nemmere og enkel for dig.

 

Brug vores søgefunktion

Når du skal søge efter din lejebolig, så kan du gøre denne søgning nemmere ved at benytte søgefunktion, som vi har stillet til rådighed for dig. Her er det muligt for dig at tilpasse søgningen, således den passer til dine behov. Dette kan være alt fra, hvilken bolig du ønsker, hvor mange værelser du ønsker, til hvilket økonomisk råderum du til rådighed. Derudover er der andre funktioner, hvor du kan søge efter boliger, hvor denne skal være delevenlig, eller denne skal kunne tillade husdyr. Dette gør søgningen nemmest for dig, i det du kun skal sørge for at kontakte udlejeren, hvis deres lejebolig vækker din interesse. God søgning!

 

Hvor vil du søge lejebolig i Aarhus?

Aarhus er en storby, hvorfor byen er inddelt i mange områder, som kan være svært at finde rundt i. Alle områder har hver deres charme og tilbyder hver især forskellige ting. Derfor er det vigtigt at sætte sig godt ind i disse områder inden du begiver dig ud i søgningen. Vi har af den grund på Findroomie lavet en række af afsnit, hvori de forskellige områder i Aarhus bliver beskrevet, så du har den bedst mulige baggrundsviden, når du tilpasser din søgning. 

 

1. Aarhus C (Midtbyen)

Aarhus C er området, som består af Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé. Dertil består Aarhus også af området omkring Aarhus Rådhus og Aarhus Hovedbanegård. Det som man først lægger mærke til er de store torve, som består af adskillige butikker og et væld af mennesker. På torvene finder du blandt andet Salling og Magasin, som er de to store shopping muligheder. Det andet man vil få øje på er åen, som vandrer gennem det centrale Aarhus, hvor der langs denne befinder sig adskillige cafeer og barer, som kan tilbyde alle former for mad og drikke. Der findes samtidigt diskoteker langs åen, som er stedet at befinde sig, hvis man ønsker at tage i byen med vennerne i weekenden. Lyder dette noget for dig? Så vil midtbyen lige være et sted for dig at lede efter en lejebolig!

 

2. Latinerkvarteret

Her befinder du dig i et ældre kvarter af Aarhus, og faktisk det ældste. Dette kan tydeligt fornemmes, når du vandrer over de brostensbelagte gader, og samtidigt passerer forbi de gamle bindingsværkshuse. Dette skaber en fredfyldt og helt igennem speciel atmosfære. I dette områder finder du mad og drikke i Graven og ved Mejlgade. Disse tilbyder alt fra take-away til restauranter med fokus på kvalitetsmad. Hvis du er på udkig efter en god kop kaffe, så vil La Cabra være det oplagte sted at søge henimod, da denne kaffebar er blevet kåret til bedste kaffebar i hele Danmark af det internationale rejsemagasin Big 7 Travel. Shoppingmulighederne er igen mange, hvilket ses i form af butikker med genbrugstøj, samt butikker med den nyeste mode på hylderne. Hvis alt dette lyder tiltrækkende og noget for dig, så skynd dig ind og tilpas din søgning efter lejeboliger i Latinerkvarteret!

 

3. Øgadekvarteret 

Øgadekvarteret er placeret i det centrale Aarhus. Selve kvarteret ligger tæt på Aarhus Universitet, hvilket gør det oplagt for studerende at lede efter bolig i dette område. Området ligger klemt mellem midtbyen og Trøjborg. Selve kvarteret ligger dermed stadig tæt op ad det centrale Aarhus. Denne beliggenhed vil være at foretrække for personen, som ønsker kort transport til universitet, men samtidig ønsker at have kort afstand til åen og de populære torve. Flere af gaderne i øgadekvarteret kan genkendes og nydes for deres smukke arkitektur, samt deres kuperede landskab. Området ligger også tæt op ad Botanisk have og Den Gamle By, som er nogle af mange oplevelser øgadekvarteret tilbyder. Mad og drikke finder du i stor stil langs Nørre Allé, Nørregade og Vesterbrogade. Dette kvarter er oplagt og uundgåeligt for dig, som gerne vil være tæt på alt, og ikke lade noget gå din næse forbi!

 

4. Ceresbyen

Et af de nye områder i Aarhus er Ceresbyen, som også bliver kaldt Aarhus K. Dette område er blevet tiltænkt pladsen, som værende byens nye samlingspunkt for subkultur og et livligt byliv, hvorfor K’et står for kultur, kreativitet og kulturhistorie. Navnet ”Ceresbyen” stammer fra det gamle Ceres bryggeri, som havde sin bopæl på selv samme adresse. Området kan tilbyde alt fra grønne områder til arkitektur og ældre velbevarede bygninger. Uddannelsesinstitutioner som Aarhus Tech, Aarhus BSS og VIA University College ligger alt sammen på kort afstand, hvorfor Ceresbyen er et oplagt sted at bosætte sig, hvis du har fået studieplads på en af disse institutioner. De grønne områder kommer i form af Aarhus Å og Brabrand Søen, hvor du kan opleve en fredelig natur, og komme lidt væk fra hverdagens travle timer. Hvis du søger efter gode spisesteder, så kan du besøge MALT, som ligger der hvor Ceres Bryggeri lå – her er der mulighed for få god mad, øl og vin. Tilpas din søgning efter Ceresbyen, hvis du ønsker at bosætte dig et sted, hvor studieliv, Aarhus C og den fredfyldte natur ligger nær. 

 

5. Frederiksbjerg

Området Frederiksbjerg ligger afskåret fra Midtbyen af banegraven. Dog er der flere forbindelser fra Frederiksbjerg til Midtbyen, via Bruunsbro og Frederiksbro. Der er derfor stadig mulighed for at gå eller cykel til Midtbyen. Frederiksbjerg kan tilbyde store butiksgader i form af M.P Brunns Gade, Frederiks Allé og Jægergårdsgade, så shopping mulighederne er mange. Særligt Jægergårdsgade kan tilbyde adskillige restauranter og cafeer, samt delikatesseforretninger. Området tilbyder både lejlighedskomplekser med 4-6 etager, samt mindre byhuse i det gamle Frederiksbjerg syd for Jægergårdsgade. Skanseparken, som er en af byens ældste parker, repræsenterer områdets grønne liv sammen med Langenæs Parken, som er oplagt til sportsaktiviteter eller grillhygge med familie og venner. Hvis du bosætter dig i Frederiksbjerg, så befinder du dig også tæt på seværdigheder som Marselisborg Skovene og forlystelsesparken Tivoli Friheden. Er du derimod brændende AGF-fan eller bare er fan af fodboldspillet generelt, så ligger Ceres Park, Stadion Allé, også lige i nærheden. Hvis Frederiksbjerg lyder interessant, så skynd dig op i søgefunktionen og find din nye lejebolig her!

 

6. Aarhus Ø

Byens yngste område Aarhus Ø har tidligere været vært for industri og skibsfart, men er i moderne tid blevet forvandlet til lejeboliger og ejerboliger. Disse er især blevet populær for deres arkitektur design, og ikke mindst den elegante udsigt over Aarhus Bugt. Med en lejebolig i Aarhus Ø får du rig mulighed for at nyde tilværelsen blandt en moderniseret havn, Aarhus Havnebad og ikke mindst de mange madboder på havnepromenaden. Derudover er en af Danmarks højeste bygninger med sine 142m, Lighthouse, placeret i Aarhus Ø, som har en restaurant og fabelagtig udsigt på toppen – dette er et besøg værd. Hvis du ønsker at bosætte dig ved havnen, gode madmuligheder og tæt på Aarhus Centrum, så skal du tilpasse søgningen efter Aarhus Ø!

 

7. Trøjborg

I den nordlige del af Aarhus ligger området Trøjborg. Området består af et væld af gader, som er opkaldt efter danske søhelte, som f.eks Tordenskjold. Før i tiden var Trøjborg et arbejderkvarter, men anses i dag for at være et moderne sted med kunstnere, arkitekter og studerende. Trøjborg ligger i nærheden af Riis Skov og ligger samtidigt langs kyststrækningen, hvor man bl.a kan finde Badeanstalten Den Permanente. Udelivet i Trøjborg tilbyder mange ting til enhver smag. Det vil være oplagt for studerende at bosætte sig i Trøjborg, da Aarhus Universitet ligger i gåafstand derfra. Madoplevelsen i Trøjborg findes blandt de mange restauranter og barer, som ligger på den store gade Tordenskjoldsgade - her er der også shopping muligheder heriblandt Trøjborg Centret, samt Nordisk Film Biografer. Hvis alt det vækker din interesse, så skal du lede efter en lejebolig i Trøjborg.

 

8. Christiansbjerg
Christiansbjerg er endnu et område i det nordlige Aarhus, som samtidig ligger tæt på Midtbyen. Området tilbyder sit eget centrum, hvori du kan finde mange butikker, samt Storcenter Nord, som er et af byens største af slagsen. Bydelen har bygningskomplekser i form af Nobelparken, som samtidig er en del af universitetet. Diverse seværdigheder som Christianskirken, samt bydelens kendetegn Vandtårnet, som er beliggende på Randersvej, er også til at finde i Christiansbjerg. Netop langs Randersvej går letbanen, som giver en direkte forbindelse til Midtbyen. For dig som har sin egen bil, så kan det være oplagt at søge bolig netop her i Christiansbjerg. Dette fordi området ligger lidt udenfor centrum, hvorfor parkeringsmulighederne er bedre. Derudover tilbyder området også skøjteløb i Aarhus Skøjtehal for dig som ønsker dette. Hvis dette område lyder som noget for dig, så søg efter lejeboliger i Christiansbjerg.

 

 

I Aarhus C er der liv hele dagen lang og man kan her finde det populære område Latinerkvarteret. Øgadekvarteret har en masse historie og charme, her bor mange unge mennesker. Frederiksbjerg har i den grad også charme med sine brede boulevarder, med krumme gader og torve.

I Aarhus har man en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 118 kr. og er 56% dyre end resten af region Midtjylland. Dette vil sige at en 2-værelses lejlighed på 60 kvm i gennemsnit koster 7.080 kr. i Aarhus.

Det er de seneste år blevet nemmere at finde bolig i Aarhus, grundet mange nye byggerier. Dog er der stadig mange om buddet, da over 10.000 nye studerende hvert år søger ind på uddannelser i byen. Du kan dog gøre det lettere for dig selv, ved at oprette en BoligAgent gratis på siden.

Lejligheder Værelser Huse Studieboliger Rækkehuse Roomies